|
6 kunstnere udstiller i ”Den
Gamle Brugs” i Sjelle i weekenden den 27. og 28. marts. Sjellekunstnerne
gentager sidste års succes og holder Påskeudstilling i ”Den Gamle
Brugs”.
Udstillingen får
i år en større bredde, idet der er inviteret gæsteudstillere og der
bliver vist både kunst og kunsthåndværk af forskellig slags.
Kunstnerpar
som gæsteudstillere: Påskeudstillingen
i år byder blandt andet på et ”scoop” fra Skiveegnen: Ane
Mathiesen skaber magiske figurer i rakubrændt keramik. Tematisk
arbejder hun med humoristiske høns og eventyrlige askedrager. Hendes små
arbejder er ofte både skulptur og brugskunst. Anes værker kan også ses
på ”Galleri 17” i Skive. Lars
Mathiesen er som fotograf autodidakt. Hans sort/hvide fotografi er
poetiske stemningsbeskrivelser, ofte i en tone af mol. De viser forfaldet
og døden, men også håbet om liv. Lars har udstillet på censurerede
udstillinger, kunstmuseer og andre udstillingsbygninger og har bl.a. solgt
til Århus Kunstmuseum og Museet for fotokunst. Ny
udstiller fra Sjelle: Lene
Nielsen arbejder med lerskulptur under temaet: ”Kvinder med Liv”.
Hendes figurer er skønne og frodige kvinder, der sprudler af liv og
livsglæde. Lene Nielsen får sin debut som udstiller. Marianne
Uth viser akrylmaleri. Hendes malerier ”kribler” af lyse farver,
former og fantasi på grænsen mellem det abstrakte og det konkrete og
genkendelige. Tove
Mikkelsen udstiller nyt og spændende glaskunsthåndværk i både
klart og farvet glas – ofte med metaller som kobber og sølv. Bodil
Schmidt viser blandform og udstiller bla. små ikoner i gips og papir
samt større farverige billeder i forarbejdet papir på lærred.
Udstillingen
kan kun opleves i weekenden 27. og 28. marts kl. 10 –16 og stedet er
”Den Gamle Brugs” i Sjelle, Voldbyvej 4. Det er ægteparret Jette og
Leif Johansen, der lægger hus til arrangementet, som sidste år havde et
besøgstal på over 200 mennesker i løbet af Weekenden.
|