Majkat
Af Rolf Slot-Henriksen
- afholdes altid d. 1. maj.

Den 1. april er ikke den eneste dag, hvor man kan narre andre. I Danmark bruges også 1. maj som narredag. Nogle gange har det også været den 31.april.

Det skyldes, at 1.og 21.april er begyndelsen og enden på "narremåneden" april, der med sit nordiske vejr gækker enhver, som tror, at foråret er på vej. Først efter 1. maj kan man stole på det danske vejr.

1. maj bruges derfor også som narredag, og her bliver offeret kaldt "majkat" eller "maj-månedskat". En del af baggrunden for dette navn hænger måske sammen med den gamle overtro, at katte der er født i maj, ser dårligt

Danmarks befrielsesaften
Af Rolf Slot-Henriksen

- afholdes altid d. 4. maj.

 Der skal flages den 5.maj

Denne dags aften har mange hjem den skik at sætte levende lys i vinduerne dels for at mindes befrielsen efter 2.verdenskrig 1945 og dels og minde hinanden om, at landet ikke en gang mere må besættes eller komme i magten på grupper og lande, som kommer udefra for at underkue os. Medens skikken mange år var på retur er den atter ved at blive moderne og udbredt i nye kredse.

Store Bededagsaften
Af Rolf Slot-Henriksen

-afholdes altid aftenen før st. bededag.

Dette er aftenen før Store Bededag. Denne aften spises der ikke en mængde lækkerier, men varme hveder som forberedelse til dagen. Skikken med varme hveder stammer fra den tid, hvor dagen allerede fra foregående aften var total hviledag, således at det ikke var tilladt bagerne at bage. Derfor blev varme hveder poplære, fordi disse kun holde sig og opvarmes i hjemmene. Aftenen falder på den 4. torsdag efter Påskedag og hører derfor med til de forskydelige helligdage.

Store Bededag
Af Rolf Slot-Henriksen

 
 Der skal flages på denne dag

- afholdes altid 4. fredag efter 1. påskedag.

I katolsk tid fandtes der en række fester, hvor man drog rundt i sognet med et kors. Disse såkaldte "gangdage" blev efter reformationen ændret til 3 årlige bods- og bededage den 16., 17. og 18. januar. Christian IV. ændrede dette til en månedlig bededag: på landet den første onsdag i hver måned, i købstæderne den første fredag i måneden. 1686 blev Christian V. og Roskildes biskop Hans Bagger enige om at slå dagene sammen til "Store Bods- og Bededag" den 4. fredag efter påske. Store Bededag kan falde både i april og maj. Skikken med at spise "hvedeknopper" var fra begyndelsen en skik, som udelukkende var på selve bønsdagen. Dagen skulle gerne være en dag, hvor den enkelte reviderer sit liv og sætter ekstra tid af til bøn. Dette kan ske uforstyrret ved for eks. at stå tidligere op denne dag og påbegynde dagen med bøn i enrum. Store Bededag hører pga. sin afhængighed af påsken med til de forskydelige helligdage. Store Bededag er også en af de store konfirmationsdage især i Folkekirken.

Mors dag

- afholdes altid 2. søndag i maj.

Mors Dag er en ret ny opfindelse. Det skal ikke forstås sådan, at man ikke tidligere har taget sig af sin mor eller har givet hende blomster. Men det nye og særprægede er, at en bestemt dag er blevet ophøjet til Mors Dag. Vi har jo alle ét tilfælles - vi har en mor. Og mindst en gang om året er det vigtigt, at man husker hende på, at man elsker hende. Så HVIS du ikke allerede har fået gjort det, er Mors Dag (2.søndag i maj) en god lejlighed til at sende en blomst, chokolade, vin, smykker, keramik eller kosmetik. Her på siden begrundelse 2. søndag i maj holder vi Mors Dag for at hylde vores mødre. Oprindeligt hyldede man dog også en anden ting samme dag - fredstanken.

I Danmark holdt vi første gang Mors Dag i 1929. Idéen var inspireret af ideer fra. Her var man begyndt at holde Mors Dag i begyndelsen af det 20. århundrede. Det blev hurtigt en tradition, at give en rød nellike til sin mor, en ny skik, som blev hjulpet på vej af blomsterhandlerne. I Danmark er ikke nelliker, men roser, som anvendes, da disse har en ganske anden og dybere mening hos os. Blomsterhandlerne er naturligvis nogle af dem, der er glade for traditionen! Hun startede Mors Dag Ideen om en særlig dag for mødre og fred blev først lanceret i USA i 1872.

Idékvinden var Julia Ward Howe, der blandt andet er kendt som tekstforfatter til "Battle Hymn Of The Republic"

Kristi Himmelfartsdag
Af Rolf Slot-Henriksen

 Der skal flages på denne dag
 

- afholdes altid 40 dage efter 1. påskedag.

Kristi Himmelfart ligger 40 dage efter påske og skyldes, at Jesus efter opstandelsen påskemorgen viste sig for disciplene og andre synligt i en periode på 40 dage. Kristi Himmelfart falder altid på en torsdag - nemlig den anden torsdag før Pinse. Festen er en fest til ære for Kristi ophøjelse. Nu indgår Kristus atter i Guds enhed. På jorden har Kristus været Guds synliggørelse blandt mennesker, således at "Ordet blev kød og tog bolig iblandt os" (Johannesevangeliet 1). Ordet "Himmelfart" betyder ikke en "geografisk fysisk" ændring af Guds nærvær, men en ændring fra, at Jesus er fysiske nærværende til at han er åndeligt nærværende (Helligånden). "Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende"(Mattæus 28, 19-20).

Pinsedag
Af Rolf Slot-Henriksen

 Der skal flages på denne dag

- afholdes altid 50 dage efter 1. påskedag.

Pinse betyder den "halvtredsindstyvende", hvilket kommer af det græske ord "pentekoste". Pinse er nemlig 50 dage efter påske, medens Kristi Himmelfart er 40 dage efter Påske. Pinsen kaldes "Kirkens fødselsdag", fordi Guds Ånd med ét slag i forbindelse med Åndens udgydelse og Peters prædiken bevirkede, at 3000 mennesker på én dag blev kristne, medens det indtil da kun havde været apostlene og en lille kreds omkring dem. Kirkens fødselsdag betyder i denne sammenhæng, at "Vi er Guds hus og kirke nu bygget af levende stene" med Grundtvigs ord fra salmen "Kirken den er et gammelt hus."

Jesus havde forinden sagt "Jeg forlader jer, men kommer til jer igen" og "Jeg vil sende jer Talsmanden Helligånden, som verden ikke kan tage imod, fordi de ikke kender den".
At Gud ikke åbenbarer sig synligt mere i kød og blod som "Ordet, der blev kød og tog bolig iblandt os"(Joh.1.1), betyder at nu kommer Gud til os i Ånden.
"Mennesket er tempel for Ånden" med Jesu ord.

Tungetale:
Til Pinse begyndte apostlene at tale i tunger, bl. a, fremmede sprog. dette sker også i dag. Det er opfyldelsen af Jesu ord: "I skal tale i nye tunger".

Pinseskikke:
Mad: "Fisk", symbol på Kristus. De græske bogstaver for ordet "fisk" betyder nemlig. Jesus Kristus, Guds Søn, Frelseren". Ideen med maden blev lanceret 1998 af biskop Linhardt i Roskilde.

"Solen danser" er egentlig en påskeskik. Oprindelig havde man de fleste steder en påskemorgengudstjeneste meget tidligt om morgenen, da den stod op, jævnfør Det nye Testamente, som fortæller, at kvinderne kom ud til Jesu grav da solen var ved at stå op. Jesus opstod tidligt om morgenen. Solen er symbol for hans lys og opstandelse. ja han er symbolsk den opgående sol.

3 kendte Pinsesalmer:
I al sin glans nu stråler solen.
Ånd over ånder.
Apostlene sad i Jerusalem.

Pinsedagen iflg. Det nye Testamente:
Apostlenes gerninger kap.2
Kapitel 2
v1 Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. v2 Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. v3 Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. v4 Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige. v5 I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. v6 Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål. v7 De var ude af sig selv af forundring og spurgte: "Hør, er de ikke galilæere, alle de, der taler? v8 Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål? v9 Vi parthere, medere og elamitter, vi der bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, v10 Frygien og Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, vi tilflyttede romere, v11 jøder og proselytter, kretere og arabere - vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål." v12 Alle var ude af sig selv, og i deres vildrede spurgte de hinanden: "Hvad skal det betyde?" v13 Men andre spottede og sagde: "De har drukket sig fulde i sød vin."

Peters prædiken pinsedag
v14 Da trådte Peter frem sammen med de elleve, og med høj røst talte han til dem: "Jøder og alle I, som bor i Jerusalem! Dette skal stå klart for jer, læg mærke til mine ord: v15 Disse folk er ikke berusede, som I tror, det er jo kun den tredje time på dagen. v16 Men her sker det, som er sagt ved profeten Joel:

v17 Det skal ske i de sidste dage, siger Gud:
Jeg vil udgyde af min ånd
over alle mennesker.
Jeres sønner og døtre skal profetere,
jeres unge skal se syner,
jeres gamle skal have drømme.
v18 Selv over mine trælle og trælkvinder
vil jeg udgyde min ånd i de dage,
og de skal profetere.
v19 Jeg gør undere oppe på himlen
og sætter tegn nede på jorden,
blod og ild og kvælende røg.
v20 Solen forvandles til mørke
og månen til blod,
før Herrens store og herlige dag kommer.
v21 Og enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses.
v22 Israelitter, hør disse ord: Jesus fra Nazaret - en mand, der er udpeget af Gud for jer ved mægtige gerninger og undere og tegn, som Gud gjorde gennem ham midt iblandt jer, sådan som I selv ved - v23 ham fik I udleveret efter Guds fastlagte bestemmelse og forudviden, og ved lovbryderes hånd naglede I ham til korset og dræbte ham. v24 Men Gud gjorde en ende på dødens veer og lod ham opstå, for han kunne umuligt holdes fast af døden. v25 Om ham siger David nemlig:

Jeg havde altid Herren for øje,
han er ved min højre side, for at jeg ikke skal vakle.
v26 Derfor glædede mit hjerte sig, og min tunge jublede,
ja, mit legeme skal bo i håb.
v27 For du vil ikke lade mig blive i dødsriget,
din hellige vil du ikke lade se forrådnelse.
v28 Du lærte mig livets veje,
du vil mætte mig med glæde for dit ansigt.
v29 Brødre, om patriarken David kan jeg ligeud sige til jer, at han er både død og begravet, og hans gravsted er hos os den dag i dag. v30 Eftersom han var profet og vidste, at Gud med ed havde tilsvoret ham, at en af hans efterkommere skulle sidde på hans trone, v31 forudså og talte han om Kristi opstandelse, da han sagde, at han ikke skulle blive i dødsriget, og hans krop ikke skulle se forrådnelse. v32 Denne Jesus har Gud ladet opstå. Det er vi alle vidner på. v33 Han er ophøjet til Guds højre hånd og har fra Faderen fået Helligånden som lovet, og den har han nu udgydt. Det er det, I både ser og hører. v34 For David steg ikke op til himlene, men siger selv:

Herren sagde til min herre:
Sæt dig ved min højre hånd,
v35 indtil jeg får lagt dine fjender
som en skammel for dine fødder!
v36 Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I har korsfæstet, har Gud gjort både til Herre og til Kristus."

2. Pinsedag
Af Rolf Slot-Henriksen

Der skal flages på denne dag!

- afholdes altid Dagen efter 1. Pinsedag.

De tre store kristne fester jul, påske og pinse har to Helligdage:
en 1.og 2. helligdag.
På 2. Pinsedag fastlægger teksterne, at Guds ånd nu er overalt, og at Gud ikke skal tilbedes ét sted eller i én retning (mod Jerusalem), men kan tilbedes overalt., da Gud er Ånd og sandhed. Gud er ikke i en bestemt helligdom eller hellig by.

Johannesevangeliet kap.4.
v19 Kvinden sagde til ham: "Herre, jeg ser, at du er en profet. v20 Vore fædre har tilbedt Gud på dette bjerg, men I siger, at stedet, hvor man skal tilbede ham, er i Jerusalem." v21 Jesus sagde til hende: "Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. v22 I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. v23 Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. v24 Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed." v25 Kvinden sagde til ham: "Jeg ved, at Messias skal komme" - det vil sige Kristus; "når han kommer, vil han fortælle os alt." v26 Jesus sagde til hende: "Det er mig, den der taler til dig."

v27 Netop da kom hans disciple tilbage, og de undrede sig over, at han talte med en kvinde. Alligevel spurgte ingen, hvad han ville hende, eller hvorfor han talte med hende. v28 Kvinden lod så sin vandkrukke stå og gik ind til byen og sagde til folk: v29 "Kom og se en mand, som har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort. Måske er det ham, der er Kristus?" v30 De gik ud af byen og gav sig på vej ud til ham.