www.Sjelle.dk

Antal besøgende:     

Sjelle NetAvis

Velkomstside

Sjelle NetAvis
2011
2010
2009
2008  
2007  
2006  
2005  
2004  
2003   
2002  
Adgang for alle - logo
Hent et gratis program her
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Sjelle NetAvis 2008

Velkommen til Sjelle NetAvis
Sjelle NetAvis forsøger at give aktuel og objektiv information om de begivenheder, aktiviteter, traditioner, hændelser og fortællinger der er i Sjelle og omegn.
Med årene vil der på denne måde være en historiefortælling om livet i landsbyen og landsbyens opland.
Har du "stof" til Sjelle NetAvis, så skriv til kontakt@sjelle.dk eller ring 8695 4426 mobil 2920 4137
Benyt linkene til at se Sjelle NetAvis.

 
 
Juletræsfest i Sjelle Forsamlingshus
Lørdag den 13. december fra kl. 13:00 var der juletræsfest i Sjelle Forsamlingshus.
Desværre fandt kun ganske få frem til det ellers meget hyggelige julearrangement, som Marianne og Katrine så flot havde arrangeret.
Årets juletræsfest var målrettet både børn, unge, ældre og ældst.
Der var mulighed for at klippe og flette julehjerter, julestjerne osv.
Der blev serveret æbleskiver, gløgg, pebernødder, kaffe og te... alt sammen uden betaling.
Der var fællessang med alle de kendte og enkelte lidt ukendte julesange.
Juletræ og gran var venligst leveret og sponsoreret af Sjelle Kirke.
Næste års juletræsfest afholdes den første søndag i december fra kl. 14:00.
Marianne og Steen (Bylauget) er juletræskomite for næste års juletræsfest.

Rigtig glædelig jul til alle fra Hou-Creative.
Husk vi holder åben den sidste weekend inden jul.
Lørdag 14.00 – 17.00  Søndag 10.00 – 15.00.
Der er masser af værtindegaver til juledagene til priser fra 49,-
Sidste nyt i butikken er glasperler og sølvvedhæng som passer til Pandora etc.
 stk. 100,-
Alle halskæder er nedsat til 75,- uanset førpris.
Husk gaver købt i Hou-Creative kan byttes indtil 11/1-2009. 

Med venlig hilsen
Hou-Creative
Annette Hougaard


Fremlysning
Mangler du en hvid sød og kælen hankat med lidt røde pletter og en rød hale er din kat p.t. at finde på adressen Voldbyvej 68 hos Ole og Lotte

Strømafbrydelse i Sjelle
Lørdag den 15. november, var Sjelle uden strøm fra sidst på eftermiddagen. Strømafbrydelsen varede en lille times tid. 
Det forlyder, at et nyt jordkabel var skyld i strømafbrydelsen. Jordkablet brændte sammen, som satte flere transformatorer ud af drift. 
Strømafbrydelsen betød total mørklægning af byen, og vandværkets pumper holdt sig også en pause. 
Et selskab i Sjelle Forsamlingshus fik sig også en ekstra oplevelse. Strømafbrydelsen skete ligesom køkkenpersonale skulle til at være klar med velkomstdrinks og gæsterne ankom.
Der var stor lettelse da strømmen - lige så pludselig som den forsvandt - igen var etableret til forsamlingshuset og til byen.

Generalforsamling for Sjelle Forsamlingshus
Tirsdag den 4. november afholder Sjelle Forsamlingshus generalforsamling kl. 19:30 i Forsamlingshuset.
Dagsorden i følgevedtægter
Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden Susanne Frøslev, Voldbyvej 17, Sjelle i hænde senest den 1. november.
Traditionen tro bydes på Ingelises hjemmebagte boller og te og kaffe / øl og vand
Velmødt
Bestyrelsen

Sjelle og Landsbyliv nu på Facebook

Nyhedsbrev fra Hou-Creative.

Vi har haft travlt med at udvikle butik Hou-Creative. Hjemmesiden er kombineret med webshop. www.hou-creative.dk

Vi har også fået nye og spændende varer, bl.a. Thailandske og kinesiske budda, masker fra Bali, ny sending store gulvvaser og fyrfadsstager fra Thailand, masser af de lækre 100% silketørklæder i to størrelser og som noget nyt pashmina sjaler i 70% pashminauld og 30% silke. Sidste nyt er flotte rustikke glasvaser etc. Spændende og anderledes og i superkvalitet produceret i Portugal.  
Se åbningstider på hjemmesiden, undgå juleræset og køb julegaverne i god tid. Gaver købt hos os  kan selvfølgelig byttes, dog senest weekenden 10-11 januar.  

Hilsen Peter og Annette  
Hou-Creative.
 


Indsigelse mod Vindmølleopstilling ved Sjelle
Beboerne på udsigten har fremsendt indsigelse mod vindmølleopstilling. Se indsigelsen her
Deltagelse i debatten om vindmølleopstilling i ved Sjelle kan ske på <facebook> under gruppen Sjelle. I facebook skal du tilmelde dig netværket <danmark> for at være i gruppen.
Bylauget vil have forslaget om vindmølleopstilling og indsigelsen på dagsordenen på næste bestyrelsesmøde.

Forslag om Vindmølleopstilling ved Sjelle
Lodsejer har i samarbejde med Danmarks Vindmølleforening rettet henvendelse til Skanderborg Kommune, med forslag om vindmølleopstilling på Domensbjerg mellem Sjelle og Lille Herskind.
Læs og se mere her

Sæt dit fingeraftryk på den nye Kultur-, fritids- og idrætspolitik i 

Se indbydelse  
Se Inspiration til temaer  
Se Postkort - Borgermøde  
Se Program  
Se Tilmelding 

Billede (metafil)

Hvad skal der ske i din Landsby
wpe8.jpg (67082 byte) Se "Registrering af Landsbyscenarier" 

Se Forslag til udviklingskatalog

Se Tidsplan

Se Inddeling af landsbyer


Vellykket SKT. HANSFEST

Flere end 85 børn, unge og voksne, trodsede den dårlige vejrudsigt og mødte op til Årets Skt. Hansfest.
Som traditionen foreskriver blev bålet tændt kl. 20:30, midsommervisen som fællessang og båltale. Årets Sjelleborger blev kåret, som dette år blev Hr. Jens Eskildsen - nedre Sjelle. 
Bylauget påskønnede den store interesse og deltagelse til Skt. Hans festen, og kunne igen i år konstaterer et stort besøg i boden med øl, vand, pølser og snobrødsdej.
Ved 23-tiden ebbede festen ud, og Årets... som de sidste mange år... Bålmester Preben blev sammen med nogle enkelte Sjelleborgere tilbage og sikrede både den fortsatte hygge og at bålet helt udbrændte.
Billeder, båltale, kåringstale kan ses under traditioner.... klik her

Så er bålet ved at være på plads
Lørdag og søndag  blev brugt af flere Sjelleborgere til at få kørt grene mv. til Skt. Hansbålet.
Her er Preben på vej...
100_1186.jpg (124350 byte)
Sct Hans
Traditionens tro afholdes der Sct Hans bål på Præstegårdsvej på Hr Finn Nygaard Jensen marker.
Der efterlyses brandbart fra hæk, buske og træer, som  modtages efter aftale med Finn på telf 86954156

Vi mødes kl. 20:00, bålet tændes kl. 20:30. 
Når bålet tændes synger vi sammen Midsommervisen, efterfulgt af båltale og kåring af årets Sjelleborger.

Der er salg af øl, vand og pølser med brød

Alle er meget velkomne


Fuldt hus i Cirkus Krone 

100_0512.jpg (63990 byte) Cirkus Krone gentog sin  helt store succes fra sidste år, med forestilling i Sjelle.
Husene og gaderne lå tomme under forestillingen
Som sidste år, havde Cirkus Krone sat sit telt op på hr. Finn Nygaard Jensens marker på Præstegårdsvej og det skulle vise sig, at succesen fra sidste blev slået med flere længder. Forrygende forestilling, hvor både børn og voksne, store og små, unge og gamle grinede og klappede mens de fik sig en oplevelse med sjov, spænding og nydelse. Bestemt en cirkusaften med et program, hvor et hvert nummer var med til at sætte kronen på værket!
Se billederne her (beklager den lidt dårlige billedekvalitet)

Cirkus Krone i Sjelle 20. maj

Cirkus Krone 018.jpg (2800030 byte) Cirkus Krone gentager den helt store succes fra sidste år, med forestilling i Sjelle.
Det sker den 20 maj. kl. 19:00
Som sidste år, slår Cirkus Krone sit telt op på hr. Finn Nygaard Jensens marker på Præstegårdsvej. Billetter købes ved indgangen.
Oplev en aften med Graham Bishop
Onsdag den 21. maj kan du i Sjelle Forsamlingshus opleve Graham Bishop, kendt fra Åndernes magt, Klarsyn og Troldmandsskolen.
Klik på billedet og se hele invitationen i stor størrelse


Utryghedsundersøgelse i Skanderborg
Cykelsti mellem Sjelle og Herskind
Skanderborg kommune har udsendt pressemeddelelse om Fornyet utryghedsanalyse af trafikken i Skanderborg Kommune.
Frem til 18. maj kan der på Skanderborg Kommunes hjemmeside.  » Klik her og deltag i undersøgelsen  
Ved Login skal du skrive Borger.
Se pressemeddelelse fra Skanderborg Kommune klik her
Se opfordring fra Herskind
klik her
Se vejledningen klik her
Yderligere information: fås hos Lone Larsson, Vej og Park, på 8794 7767 eller lone.larsson@skanderborg.dk
Martin Koue, Cowi,
e-mail mrke@cowi.dk , tlf. nr. 24 69 66 43

Pigeaften i Skjørring Forsamlingshus

Nyt billede.jpg (369419 byte)

Klik på billedet for at se invitationen

Torsdag den 15. maj er der Pigeaften i Skjørring Forsamlingshus kl. 18:30.

På menuen er:
Lille modeopvisning (Gi´ Gaven)
Besøg fra Klinik LH (massør, zoneterapeut, kinesiolog)
Kosmetolog
Kunstner (Mette Strong)
Zinzino Café Club
Smykker


Nye link på Sjelle.dk
Opmærksomme læsere har måske opdaget, at Sjelle.dk har opdateret sine links.
Nye links til højre på siden er: "Galten Bibliotek" - "Ry BIO" - "Park BIO" - "Kulturhuset Skanderborg" - "Folkebladet" - "Lokal avisen Skanderborg" og "Ugebladet".
Nye link til venstre er: "Babysitterlisten" - "Landsbysamvirket" - "Det sker i Skanderborg" og "Skanderborg Kommune".

Sammenlægning af Menighedsrådene
De 3 menighedsråd i Skivholme, Sjelle og Skjørring har nu afholdt møde og afstemning i sognene om et fælles pastoratsråd. 
Resultatet er, at der er i alle 3 sogne og menighedsråd er enighed om, at danne et fælles pastoratsråd. 
På førstkommende fælles menighedsrådsmøde for de 3 sogne, vil der blive udarbejdet en ansøgning til kirkeministeriet om et fælles pastoratsråd.
Det fælles pastoratsråd vil blive sammensat af 3 nyvalgte menighedsrådsmedlemmer fra hver sogn og der vil blandt dem udpeges én kirkeværge fra hver sogn til hver kirke. Den øvrige konstituering ( formand, næstformand osv.) vil ske på tværs af sognene.  
Nyvalg til menighedsrådene / pastoratsråd sker i dette efterår.

Årets første Fredagscafé i Sjelle Forsamlingshus
Sjelle Forsamlingshus byder velkommen til Årets første Fredagscafé fredag dem 7. marts. Kom og se den nyrenoverede krostue og prøv den nye bar!


Vinterfest i Sjelle Forsamlingshus
Lørdag den 8. marts 2008 kl. 19:00 afholdes den traditionsrige Vinterfest i Sjelle Forsamlingshus.
Pris kr. 99,95 pr couvert
Menu: 3 slags kød, forskellige salater og kartoffel, diverse tærter, der serveres én øl eller vand til maden. Kaffe med lidt godt til ganen.
Happy Hour mellem kl. 23:00 og 24:00. Dobbelt up kræves at man i denne time er iført butterfly.
Tilmelding er nødvendig og kan se til Susanne 86954426 og Torben 86954459

Se Kirkebladet og det nye Pastoratsråd her (klik)

Nyt fra Landsbyarbejdet i Skanderborg Kommune

Kære Landsbyer
Hjemmesiden vedr. landsbyarbejdet er blevet opdateret, fordi vi fremover (forhåbentlig) får to projektet kørende, nemlig det nuværende og så det som vi netop har ansøgt Velfærdsministeriet om.
Det betyder, at der fremover er disse to sider:

  • Landsbyscenarier (som omhandler det nuværende projekt)
  • Landsbyernes kulturmiljø (som omhandler det nye projekt).

Når I går ind i det nuværende projekt, er siden opdateret og i det 3 underafsnit under beskrivelsen af projektet (temagrupperne) på s. 1, kan I klikke jer videre til en side, der præsentere de 4 temagrupper, der nu sættes i gang. Under Nyheder findes, der også et link: http://www.skanderborg.dk/Default.aspx?ID=25247

Hvis jeres landsby ikke allerede er tilmeldt en eller flere temagrupper kan I kontakte tovholderne for temagrupperne og høre nærmere om muligheden for tilmelding. 
Temagruppen om boligudbud og beboersammensætningen er dog allerede i fuld gang og "fyldt op"

Med venlig hilsen
Inger Espersen

Landinspektør

Plan & Erhverv

Tlf. nr. 8794 7174


Pastoratsråd for Sjelle, Skjørring og Skivholme

pastoratsraad 003.JPG (75228 byte)
Klik på billedet for at se det i fuld størrelse

Øverst fra venstre:
Mette Mailund Strong, Skjørring
Linda Feveile Nielsen, Skjørring
Jørgen Jeppesen, Herskind Hede
Niels Chr. Nedergaard, Sjelle Hede
Leo Jantzen, Skjørring
Ole Jensen, Herskind Hede
I midten:
Kirsten Schousboe Agen, Sjelle (Formand)
Helene Poulsen, Sjelle
Eva Bach, Herskind
Jette Lassen, Skjørring (Medarbejderrepræsentant)
Forrest:
Kirsten Lillemose Sørensen, Herskind
Thomas Frøkjær

Læs mere i Kirkebladet nr. 85


ANNONCE

Cairn Terrier  Til salg

1 han og 1 hun cairn  terrier  hvalpe sælges  salgs klare 30 nov.  2008

HPIM1744.JPG (1914878 byte) HPIM1776.JPG (1764477 byte) HPIM1753.JPG (1732959 byte)

Vi sørger for dyrlægekontrol, ormekur, vaccine,  sundhedstjek inden da

Pris 4500 kr.

Hvalpene kan købes ved:

Åse og Finn Jensen
Præstegårdsvej 25 Sjelle
Tlf. 86954156-20854401


Generalforsamling for Sjelle Forsamlingshus
Tirsdag den 4. november afholder Sjelle Forsamlingshus generalforsamling kl. 19:30 i Forsamlingshuset.
Dagsorden i følge vedtægter.
Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden Susanne Frøslev, Voldbyvej 17, Sjelle i hænde senest den 1. november.
Traditionen tro bydes på Ingelises hjemmebagte boller, samt te og kaffe / øl og vand.
Velmødt
Bestyrelsen

Fredsvalg i Sjelle Sogn
Pastoratsråd for Sjelle-Skjørring og Skivholme er nu valgt!
Læs mere her


Støt Sjelle.dk
Du kan støtte denne hjemmeside på 3 måder
Denne hjemmeside <www.sjelle.dk> drives af Sjelle Bylaug. Sjelle Bylaug har ingen muligheder for at opkræve kontingent blandt borgerne i Sjelle. 
For at denne hjemmeside kan videreføres og udvikles kræves indtægter til afholdelse af udgifter til domænenavn og udbyder.
  1. Du kan støtte hjemmesiden ved at få en mailadresse på sjelle.dk *
    - har du en mailadresse på Sjelle.dk kan du støtte ved at give din anbefaling og opfordring til andre i Sjelle og omegn om at få en mailadresse på Sjelle.dk.
  2. Er du erhvervsdrivende, har privatfirma, driver landbrug, osv. kan du støtte os med 100 kr. årligt. (Sjelle Forsamlingshus, Fremad Forsamlingshus, Sjelle Vandværk og Sjelle Menighedsråd støtter allerede)
  3. Du kan sende indlæg til debat, nyheder, historier, billeder, materialer til Sjelle Egnsarkiv osv.
Kontakt for ovenstående, mail til kontakt@sjelle.dk

*alle i husstanden får egen mailadresse (POP3 konto), f.eks. steen@sjelle.dk  + mailadresse på vejnavn og nummer eks: voldbyvej17@sjelle.dk. Alle mailadresserne kan viderestilles til din evt. nuværende mailadresse. Du har fuld rettighed til ændring af password, viderestilling, virusbeskyttelse, samt webmail.


Høstfest 2008
Succesfuld og "TALENTløs"
Hundrede Sjelleborgere deltog i Årets Høstfest i en sand blanding af unge, middelaldrene og ældre.
Menuen var den helt traditionelle med lokalkokkene i køkkenet. 
Årets Høstfestkomite levede til fulde op til de traditionsrige forventninger og skal absolut have stor ros. 
Udover maden og den efterfølgende dans er et af Høstfestens højdepunkter Årets Revy "TALENTløs"  
Igen i år leverede revyholdet et sandt brag af en revy med en meget høj underholdningsværdi.
Se billederne her
100_1458.jpg (112200 byte)

Nyt kirkeblad
oktober og november nr 84


Høstfest og Revy i Sjelle Forsamlingshus den 4. oktober Kl. 18:00
index.8.jpg (101339 byte) Fik du tilmeldt dig Høstfest og Revy.

- Gå ikke glib af årets oplevelse

- Gå ikke glib af årets danse!


Sjelle Forsamlingshus afholder loppemarked
Søndag den 24. august afholder Sjelle Forsamlingshus sit årlige loppemarked.
Dørene åbnes kl. 10:00 og der afholdes auktion kl. 11:00. 
Der er salg fra boderne kl. 10:00. 
Husk indsamling af effekter i Sjelle lørdag den 23. august. Indsamling af effekter udenfor Sjelle, ring på tlf. 8695 4459 eller 8695 4426 
P.S. Der  modtages ikke  hårde hvidevarer

Gaver til tombola modtages med stor tak.
Venligst Sjelle Forsamlingshus


Karneval i Sjelle Pinselørdag

For 20. gang afholdte Alegria Karneval i Sjelle Pinselørdag. 
Over 80 børn og voksne, unge og gamle stillede op til Årets karneval med opstart fra byskiltet Nord for Sjelle.
100_0389.jpg (245052 byte)
Byens 5 grupper: Nedre Sjelle - Sjelle midt - Udsigten - Nørre- og Nordgårdsvej, samt byens unge piger, har forinden i al hemmelighed valgt tema for årets udklædning. Årets temaer var: "V.I.P.and the big boobies", "Sigøjner", "Afterskiing i Østrig", "Arbejdsfolk" og "World Peace".
Årets store overraskelse var et undertema af "Afterskiing i Østrig" med temaet "Far til Fire i sneen", hvor "Onkel Anders" sluttede sig til karnevalsoptoget med frit fald fra 4 km. højde. De sidste 2 km. var dog med udfoldet faldskærm.
En mindre gruppe på 5 unge damer sluttede sig til karnevalsoptoget i hel almindelig sommerbeklædning. Dem har vi døbt "Miss almindelig"
De vandt:

100_0472.jpg (235779 byte)

100_0470.jpg (234402 byte)

Lille Per

Sigøjnerbarn

100_0471.jpg (236349 byte)

100_0473.jpg (250630 byte)

Sigøjnerbarn

"V.I.P.and the big boobies" - barn

100_0475.jpg (279516 byte)

100_0476.jpg (260622 byte)

Onkel Anders

"World Peace".

100_0477.jpg (288290 byte)

Selvom pigerne her til venstre ikke "rigtig" var deltagende, så var de alligevel så interesseret at vi har døbt dem "Miss almindelig"
Se flere billeder under traditioner - klik her

Karneval i Sjelle Pinselørdag

F3955DE2.jpg (35455 byte) For 20. gang afholder Alegria Karneval i Sjelle Pinselørdag. 
Klik på billedet og du vil se Alegrias invitation til Jubilæumskarneval

Åbent Hus på Fabrikken

Den Gamle Møbelfabrik  i Sjelle, som gennem flere år har stået tom, er nu ombygget til 8 ejerboliger. 

Kopi  af 100_0339.jpg (68112 byte)

Søndag den 4. Maj kl. 14:00 – 15:30 er der Åbent  Hus i de nye 8 ejerlejligheder. Byens borgere og alle andre interesserede er meget velkomne.


Konfirmation med manér i Sjelle
Søndag den 27. april var der konfirmationsgudstjeneste i Sjelle Kirke.
13 spændte konfirmander ankom i det skønneste forårsvej til kirken. 
Udenfor ventede der et par overraskelser for 2 af konfirmanderne. De blev nemlig hentet i åben vogn, hvor af den ene var en tohestes! Se Billederne herunder. Klik på for at se dem i stor størrelse. 
Kopi  af 100_0337.jpg (413495 byte) Kopi  af 100_0335.jpg (617742 byte)

Karneval i Sjelle Pinselørdag

F3955DE2.jpg (35455 byte) For 20. gang afholder Alegria Karneval i Sjelle Pinselørdag. 
Klik på billedet og du vil se Alegrias invitation til Jubilæumskarneval

Oline fik føl torsdag aften den 27. marts

Hos Kallehauge kom en ny lille hoppe til verden torsdag aften. "Vi har aldrig haft så mange besøgende på så kort tid", fortæller Ole og Karin stolt, mens de endnu en gang måtte vise deres nye føl frem, og denne gang for SjelleNetAvis,s fotograf.  Klik på billederne for at se dem i stor størrelse

100_0325.jpg (403473 byte)

100_0326.jpg (374242 byte)

100_0328.jpg (411272 byte)

Invitation til Åbent Hus arrangement
Søndag den 30. marts 2008 fra kl. 14:00 - 17:00 på Rosenvej 3, Sjelle
wpe1.jpg (134469 byte) Lene brænder for at vise dig den nye forårs kollektion

Anette er lige hjemvendt fra Thailand med et bredt udvalg af smykker, spændende toilettasker, makeup punge og silketørklæder

Læs mere klik her


Ny Generalforsamling i Bylauget
Onsdag den 12. marts, afholdte Bylauget sin ordinære generalforsamling kl. 19:30 i Sjelle Forsamlingshus. Nuværende formand ønskede ikke at genopstille af private årsager. Med kun 2 fremmødte udover bestyrelsen, lykkedes det ikke at få valgt ny formand. Der vil blive indkaldt til ny generalforsamling til afholdelse den 9. april kl. 19:00 i Sjelle Forsamlingshus


Generalforsamling i Bylauget
Onsdag den 12. marts, afholder Bylauget sin ordinære generalforsamling kl. 19:30 i Sjelle Forsamlingshus. Dagsorden j.f. vedtægterne.


Generalforsamling i Vandværket
Sjelle Vandværk
afholder generalforsamling i Sjelle Forsamlingshus tirsdag den 26. februar kl. 19:30. 
Dagsorden i følge vedtægterne.
Forslag der ønskes behandlet, skal indsendes til formand Kim Bendixen, Udsigten 14, Sjelle senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse 


Hjælp søges!
Vores lille familie på Voldbyvej 34 er nu blevet udvidet, da Louis på 2 år har fået en lillebror, Sylvester.
Det går over stok og sten, og da jeg samtidig skal passe min forretning som selvstændig fotograf, er jeg på udkig efter et par hjælpende hænder.
Opgaverne vil typisk bestå af at babysitning, hjælpe med rengøring, vask og strygning. Jeg forestiller mig hjælp et par eftermiddage eller formiddage om ugen.
Har du ben i næsen, tid og lyst til at tjene lidt ekstra, så kan vi kontaktes på tlf. 86954960 eller E-mail pia@enghild.dk
Pia og Michael


Fastelavn 2008


Læs mere her

Fastelavnssoldater i Sjelle
Fredag,  Lørdag  og søndag den 1., 2. og 3.  februar 2008
Som traditionen byder det, mødte årets fastelavnssoldater op i Sjelle. Årets konge  Peter og Prins  Rasmus kom med Fanebærerne Laura og Kim, efterfulgt soldaterne Iben, Emil, Rasmus, Caroline, Sidsel, Julie, Line, Benedikte, og Mette rundt på Sjelle Mark og Sjelle By.
Vores fotograf var på pletten, da Fastelavnssoldaterne i godt humør var nået Voldbyvej søndag middag. 
I en pæn række med fanerne forrest, synger Soldaterne deres sang, hvor de fortæller om deres ærinde. Efter bidraget er lagt i kassen,  synger Soldaterne deres invitationssang til aftenens fastelavnsfest i Fremad Forsamlingshus kl. 15:00. Hvor der er nogle hjemme, bliver Soldaterne altid budt velkommen og bidrag, store som små, bliver lagt i kassen. Der stilles pæn op på række når der synges, veldisciplineret som soldater jo skal være...
Sjelle NetAvis af den 3. februar 2008 kl. 19:56

Årets Kattekonger og dronninger:

Tøndeslagningen blev  opdelt i 3 hold.

hold 1: børn til og med 2. klasse

hold 2: børn og unge til og med 10 klasse

hold 3: voksne

Hold 1 Hold 2 Hold 3
Louise Mads
Kim Laura
Else Marie Maria
Kattedronning Kattekonge
Kattedronning Kattekonge
Kattekonge Kattedronning
 Læs mere her
Landsbysamvirket i Skanderborg er nu en forening
25 landsbyboer i Skanderborg Kommune mødte op til Landsbysamvirkes stiftende generalforsamling i Borgernes hus i Veng.
Valg af formand. Helle Hagen Blæsbjerg blev foreslået og valgt.
Valg af 6 medlemmer til bestyrelsen. Valgt for 2 år blev Hans Gravsholt, Orla Jegstrup og Jørgen Walter Petersen, og for 1 år blev der valgt Anja Veldt, Arne Nørskov og Karina Præstegaard.
Valg af 2 suppleanter. Valgt blev Jens Huusmann og Steen A. Frøslev.
Valg af revisor og revisorsuppleant. Gunnar Hansen blev valgt til revisor og Mogens Grejsen til revisorsuppleant
I nær fremtid vil et repræsentantskab blive nedsat som vil bestå af 1 -2 medlemmer fra landsbyerne og lokalsamfundene i oplandet. 

Husk!!
Landsbysamvirket
stiftende
generalforsamling
Torsdag d. 31/1 - 2008

Sammenlægning af Menighedsrådene?
Skal Skivholme, Sjelle og Skjørring Menig- hedsråd lægges sammen til et pastoratsråd?
Debat og afstemning om emnet:
* Tirsdag d. 19. februar 2008 kl.19.00 i sognegården for Skivholme Sogn.
* Torsdag d. 28. februar 2008 kl. 19.00 i Skjørring Forsamlingshus for Skjørring Sogn. 
* Tirsdag d. 4. marts 2008 kl. 19.00 i Sjelle Forsamlingshus for Sjelle Sogn.
MV Menighedsrådene 

Landsbysamvirket i Skanderborg klik her
Det sker i Skanderborg klik her 

Stiftende Generalforsamling i 
Landsbysamvirket

Landsbysamvirket i Skanderborg Kommune inviterer til stiftende generalforsamling for foreningen Landsbysamvirket i Skanderborg Kommune”.  
Den stiftende generalforsamling finder sted i Borgernes Hus, Søballevej 6A, Veng, 8660 Skanderborg den 31. januar 2008 kl. 19:30 – 22:00
 
Forslag til vedtægter findes på www.landsbysamvirket.dk

Dagsorden
- Velkommen
   Fremtidsplaner for Landsbysamvirket i  Skanderborg Kommune
- Behandling af forslag til vedtægter (forslag til vedtægter findes på www. Landsbysamvirket.dk) 
- Valg af formand 
- Valg af 6 medlemmer til bestyrelsen 
- Valg af 2 suppleanter 
- Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant 
- Eventuelt Støt op om Landsbysamvirket og læs mere på
www.landsbysamvirket.dk

E-mail info@landsbysamvirket.dk
 


Indbydelse til Rom-smagning mv.
I indbydes hermed til smagning af Rom og specialiteter Torsdag den 17. april kl. 19, Sted Herskind Forsamlingshus .

En repræsentant fra importfirmaet MAC Y AS vil fortælle om Rom i dens mange skikkelser – mørk rom, lys, solera, klar rom, Agricole, årgangs rom, single og Cask Strength.
Deltagerne vil komme på en smagfyldt rejse igennem et udvalgt Rom sortiment.
Der serveres brød og vand samt kaffe og te, chokolade osv.

Der vil være mulighed for køb af ovennævnte produkter til udlevering samme aften. Alternativt kan bestilling modtages til afhentning den 300408 i butikken på Lyngballevej 6, fra 15-18. Bestillingen den 1704 er bindende.

Tilmelding senest den 01032007 på tlf. 26622951 eller på mail. Vi skal være mindst 30 personer så fortæl naboen og vennerne om dette.

Prisen pr. person vil være 250 kr som vil være betaling for romsmagningen samt leje af Forsamlingshus osv. Beløbet betales ved tilmelding ( kan evt. indsættes på konto 6110-1308110) Dette aftales med Birthe
Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at ingen af deltagerne vil være i stand til at køre bil fra Romsmagningen, uanset hvor lidt der "nippes" til Rommen.
MVH

Birthe
Spécialité
Lyngballevej 6
Herskind
8464 Galten

eMail: specialite@mail.tele.dk

Tlf: 26622951 

 

Nyt nummer af Kirkebladet
Nyt nummer af kirkebladet kan nu ses på hjemmesiden se her 
Denne gang kan bl.a. læses at Thorsø går på pension og at der søges ny Graver.
Ikke mindre en 2 spændende foredrag og familiegudtjeneste bydes der på.

Thorsø 003.JPG (1830867 byte)
Thorsø går på pension

Jan Lindhardt.JPG (16553 byte)
Foredrag med afgående biskop over Roskilde Stift, dr. teol, skribent, debattør m.m Jan Lindhardt

Lisbeth Smedegaard Andersen.JPG (16613 byte)
Foredrag i sognegården ved cand. teol et art, præst og salmedigter Lisbeth Smedegaard Andersen:
Det åbenbarede ansigt


Planstrategi for Skanderborg Kommune
Nu foreligger kommunens vigtigste og mest håndgribelige udviklingsværktøj: 
» Forslag til udviklings- og planstrategi for Skanderborg Kommune 2007-2030. (nyt vindue - pdf - 4,3 mb)
Borgerne kan komme med kommentarer til strategien indtil 12. marts 2007.
Med strategien skuer Skanderborg Kommune for alvor fremad. Planen udstikker retningslinjerne for, hvordan vi skal leve, bo, arbejde og uddanne os i Skanderborg Kommune. Formålet med strategien er at give Skanderborg Kommune de bedste muligheder for at skabe fremadrettede og gennemtænkte løsninger for borgere og erhvervsliv.
Grundlag for kommuneplanen
Udviklings- og planstrategien bliver grundlaget for byrådets arbejde med forslag til den kommende kommuneplan og prioritering af planens indhold.
Den nye kommuneplan vil blive vedtaget i 2009 og afløse de gældende kommuneplaner fra de gamle kommuner. 
Læs mere her 
Indsend kommentarer 
Udviklings- og planstrategien er i offentlig høring i perioden 16. januar til 12. marts 2008.

Pressemeddelelse den 17. januar 2008

Landsbysamvirket i Skanderborg Kommune holder stiftende generalforsamling

Torsdag den 31. januar 2008, kl. 19.30 – 22.00 holder Landsbysamvirket stiftende generalforsamling i Borgernes Hus på Søballevej 6A i Veng. Samvirket arbejder for landsbyerne og de mindre lokalsamfunds fremtid i en ny stor kommune. 

Landsbysamvirket vil…..
-  Levende landsbyer og liv på landet
Bæredygtig udvikling af landsbyerne og det åbne land
-  Tættere samarbejde mellem Kommunen og landsbyerne
-  Fastholdelse og udvikling af de enkelte landsbyers kendetegn og karakteristika
-  Dialog og udveksling af ideer og erfaringer på tværs af landsbyerne i Skanderborg Kommune.

I mere end ét år har Landsbysamvirket arbejdet med at etablere sig og vinde mandat hos kommunen. Missionen synes at være lykkedes, så man i dag er kontaktgruppe og høringsorgan i forholde til en række overordnede politiske processer, herunder deltagelse i udarbejdelsen af en Planstrategi for Skanderborg Kommune.

Det hele startede med et borgermøde tilbage i foråret 2006, hvor en lille arbejdsgruppe havde taget initiativ til at indkalde alle interesserede fra kommende Skanderborg Kommunes landsbyer og små lokalsamfund til møde for, at høre om der var interesse for, at arbejde hen imod etablering af et landsbysamvirke i Skanderborg Kommune – et kontaktforum og talerør for landsbyerne og de mindre lokalsamfund.

Som noget af det første har Landsbysamvirket etableret en hjemmeside – www.landsbysamvirket.dk – der efter behov kan anvendes til formidling og debat for at styrke kommunikationen på tværs af kommunen og landsbyerne. ”Så nu er vi kommet så langt med forberedelserne, at vi kan invitere til en stiftende generalforsamling”, udtaler Helle Blæsbjerg. ”Vi håber, at se et stort fremmøde til den stiftende generalforsamling i Veng den 31. januar 2008” .

Yderligere oplysninger kan fås hos Helle Blæsbjerg, e-mail: Helle.Blaesbjerg@gmail.com el. tlf. 2374 8574.

www.landsbysamvirket.dk.


 


End