 |
| Dines Barsøe har
pave-potentiale - mente overdommeren og gav
paven og hans nonner en af præmierne. Foto:
Privat | | Manuels idé har slået rod i
Sjelle
Manuel da Silva Martins -
portugiser med dansk kone og bopæl i Sjelle - fik idéen
for 15-16 år siden.
Og hvert år siden har Sjelle
rullet sig ud i et fornøjeligt karneval
pinselørdag.
Sædvanligvis i smukt forårsvejr, og
sådan var det igen i lørdags, hvor der atter var
karneval i byen.
Som traditionen siger, dyster de
forskellige dele af byen om at lave de sjoveste - eller
skøreste - tableauer og udklædninger. Denne gang deltog
fire grupper med i alt omkring 100
Sjelleborgere.
De havde hver især og under megen
tys-tys og hemmelighedskræmmeri udviklet deres idé til
udklædning. De fire indslag var:
Pave i
skriftestol med følge af glade nonner, Sjelle Wiener
Blasen Knaben med fantasifulde blæserinstrumenter,
Sjelle Sygehus på pinsetur med patienter, og -
naturligvis i 200 året for digterens fødsel - et H.C.
Andersen-indslag omkring eventyrene Klodshans og
Kejserens nye Klæder
Karnevalsoptoget startede
fra byskiltet i den nordlige ende af byen og bevægede
sig ned gennem Sjelle by, rundede villakvarteret
Udsigten, krydsede over Langelinie og tilbage igen for
at slutte ved forsamlingshuset.
Ved Sjelle
Forsamlingshus var første punkt at kåre årets
karnevalsvindere i flere kategorier - og som traditionen
byder var det Kristian Betjent, Kristian Lindskov fra
Sjelle Hede, der som retfærdig overdommer - iført stor
hvid paryk - havde den vanskelige opgave at finde
vinderne i et stærkt felt.
Paven - i skikkelse af
Dines Barsøe - fik en præmie til sig og nonnerne. Også
de hjælpsomme og indtagende Sjelle-sygeplejersker kom på
præmielisten, ligesom de friske unge, der satte fut i
H.C. Andersens-eventyrene. Det kræver sin mand at snuppe
en tur gennem Sjelle blot iført underbukser - som
kejseren gjorde det.
Læs hele artiklen i
Midtjyllands Avis
|
Offentliggjort
17-5-2005 kl. 12:00 |
| |