Høstfest og Revy 2007
96 forventningsfulde sjelleborgere mødte op til årets traditionsrige Høstfest.
Fra starten var humøret højt, og årets festkomité, havde da også gjort alt hvad der stod i deres magt, for at alle ville få en fornøjelig aften.



Kl. 18:00 var musikeren på plads, Leif bød alle velkommen, - og særlig velkomst var der til de nye tilflyttere. Efter udpegning af ny festkomité, praktiske oplysninger og fællessang blev den traditionsrige forret med sild øl og snaps serveret. Kim og Manuel var på plads i køkkenet og havde i år
tryllet flæskesteg uden svær, fornem rødkålsalat med nødder, tyttebær og velsmagende sovs og frække små kartofler frem. Til dessert var der islagkage med frugt. Inden desserten blev Årets Sjelle Byavis omdelt.
Årets Byavis var dette år af en særlig udgave med uddrag fra tidligere års Byavis.
Kaffen blev serveret med tilhørende småkager og årets revyhold gik på scenen.
Ind imellem forret, hovedret og dessert gik Leif på scenen og kom med små indslag. Et af indslagene var særligt rørende. Lilly, som har stået for Byavisen, som byens allerbedste redaktør i 26 år, måtte i år overlade opgaven til kommiteen. Leif holdte en lille tale, og fortalte bl.a., at dette nummer af Byavisen var årgang 27. Dette års Byavis var en hyldelst til Lilly med udpluk fra tidligere års Byaviser.

Et nifoldigt hurra for Lilly lød fra alle i salen stående. 
Årets Revy var af en de rigtige gode. Sjelle NetAvis's kulturanmelder giver revyholdet 5 stjerne ud af 5.
Da Pia og Berit gav numret "Sjelle mand", steg stjernebaromeret fra 4 til 5.
Midt under forestillingen gik Revyen helt i stå, men straks sprang Dines til og tilbød at synge en sang.
Helt tilfældigt lagde han røgslør ud, havde taget sin guitar med og fremførte sin egen sang over Michael Rasmussen.
Revyholdet lod sig langsomt indlemre i nummeret, og selvfølgelig kom Michael Rasmussen, alis Niels iført gult, med sin cykel gennem salen og op
på scenen, hvor han stod helt forstenet - og helt i gult. Et velplanlagt nummer!
Jørgen havde et par numre som solo, hvor han bl.a. til stor fornøjelse og med den mest indviklede tekst, forsøgte at gøre den danske gramatik forståelig!
Efter 15 særdeles gode revynumre, rejste publikum sig i begejstring for revyholdet og ikke mindst for instruktøren Lillian, pianisten Marianne, suffløren Åse og lys og lydmand Anders.

Årets sponser for Revyholdet var: Hårlokken, Skovby v/Anette Hougaard
Frelancesnedkeren v/ Jørgen Gade  Forsamlingshuset, Rytterbakken 2
Efter revyen blev der spillet op til dans, indsamlet til overdans, natmand og fest.
Øllet blev udsolgt og NetAvisens medarbejder, fotograf, anmelder og redaktør tog hjem ved ca kl. 02:00 - tiden, mens Faster Ritta stadig var på dansegulvet med de unge mænd.
Se billederne fra høstfesten her