Bedre sent end aldrig

 Så har revyholdet på HEDEN igen fundet kostumerne frem og været rundt i alle kroge af området for at finde små sjove episoder, der vendes , drejes og forstørres  til ukendelighed , og dog – mon ikke Hedeboerne og deres venner kan gennemskue løjerne og gætte hvem der gemmer sig bag historien.

 Der bliver, som sædvanligt, gået ind til benet når det drejer sig om de lokale bommerter, men i år har holdet også lavet en lille opsamling fra tidligere års revyer i anledning af Fremad Beboerforenings 25 års jubilæum – det var godt nok sidste år, der var jubilæumsåret   - men       

”Bedre Sent End Aldrig”.

 

Det er kendte ansigter med flere års erfaring, der går på scenen til generalprøven den 26.marts  og  premieren lørdag den 27. marts begge aftener kl. 19.00  , men -  der er kommet  nye friske kræfter til fra de store scener, måske er der en du kender fra radioen  ?

 Inviter din familie og venner med til en hyggelig aften i Fremad , der er rigeligt af mad, drikke , Revy , og levende musik til en svingom bagefter. Tag  en friaften ,glem al snak om kommunesammenlægning og strukturdebat, og mød op i Fremad forsamlingshus lørdag d. 27. marts kl. 19.00

Hvis du tilmelder dig hos Merete på tlf. 86.96.8909  eller Hanne  på tlf. 86.95.41.76. senest d. 24. marts , er du sikker på du får noget at spise. Og så 130,- kr. for alt dette – det svare jo næsten til prisen for 25 år siden

 Hvis du er forhindret lørdag aften  , kan du komme til generalprøven fredag d. 26. marts , så får du også et godt grin , og  kaffe bagefter.