Årets Sjelleborger 2004

 

Kære Sjelleborgere

 

Bylauget traf i 2003 en beslutning om, at der ved Skt. Hansbålet udnævnes ”Årets Sjelleborger”. Det er således 2. gang. at vi ved Skt. Hans afholder denne kåring.

På denne måde vil Sjelle Bylaug gerne påskønne borgernes engagement for Sjelle by og omegn.

Der findes jo rigtig mange i Sjelle og omegn, som har et dybt engagement for Byen. Et engagement som omhandler deltagelse i, og værn om fællesskabet .

Årets Sjelleborger 2004 er ikke kun udpeget af Bylaugets oldermænd / kvinde, men også på opfordringer fra Byen. Der er en stor enighed om, at der i vores  fællesskab findes  en særlig nøgleperson. En person som er aktiv omkring det lokalhistoriske. En person som ved mange festlige lejligheder i mange familier har sat sit præg i poetiske vendinger. Poet er  hun for nylig blevet kaldt i en avisartikel. Selv er hun eneejer og  redaktør af Sjelle ByAvis, som hvert år udkommer til høstfesten med et oplag på over 100 eksemplarer. På en smuk, morsom og poetisk facon beskriver hun  årets ”hovedpersoner” og ”hovedbegivenheder”, som hvert år udløser et stort og bragende bifald.

Kære Lilly, det er os en stor glæde og ære, at kunne udnævne dig til Årets Sjelleborger 2004. Dit engagement og interesse for byen, for det lokalhistoriske og din ByAvis har store højder.

Bylauget giver derfor dig sin og byens påskønnelse  og overrækker dig hermed diplomet som bevis på udnævnelsen af  Årets Sjelleborger 2004.

 
 


Lad os give Lilly en hånd

 

 

På Bylaugets vegne den 23. juni 2004

 

Steen Andersen Frøslev