|
Pressemeddelelse 18. februar 2010
Nyt
frøfirma
Et
lille nyt frøfirma, Albinus Frø, er fra i dag at finde på
nettet (www.albinusfro.dk).
Frøfimaet sælger frø af hovedsagelig egen avl og lægger især
vægt på frø af stauder - og på at tilbyde kunderne
specielle frø, der er lidt ud over det sædvanlige.
Albinus
Frø er et lille enmands-firma, der drives af Tine Albinus:
Af
uddannelse og profession er jeg journalist og kommunikationsrådgiver.
Derudover har jeg i de seneste femten år plejet en stigende
glæde og interesse for have. Jeg har samlet mine praktiske
erfaringer så forskellige steder som i en baggårds-have i
New York, et enkesæde på Sydsjælland og gennem de seneste
10 år i en forvalterbolig på et gods, ligeledes på Sydsjælland.
I
mine første år som haveejer, såede jeg som de fleste andre
haveejere: jeg købte nogle poser frø, mestendels af
sommerblomster, og såede dem – med større eller mindre
succes. Mit gennembrud kom, da jeg et år glemte at klippe
mine få, men flotte staude-riddersporer ned efter blomstring.
De fik lov til at sætte frø, og da jeg ville klippe ned hen
på efteråret, slog det mig som synd at smide alle de små,
kantede frø på komposten. I stedet lavede jeg en rille på
et bart sted i køkkenhaven og dryssede frøene i. Stort set
uvidende om, hvordan staudesåning fungerede, satte jeg en
pind i jorden og gik vinteren i møde uden at tænke mere over
de små, sorte frø. Året efter havde jeg hundredvis af små
ridderspore-planter, og året efter igen blomstrende
riddersporer, som jeg kunne fordele rundt i haven med løs hånd.
I mængder, som jeg aldrig ville have haft råd til at købe på
planteskolen.
Riddersporerne
blev min øjenåbner ind til frøenes verden. Siden da har jeg
eksperimenteret, læst og studeret om frø. Hvorfor spirer
nogle frø nemt – andre først efter meget kompliceret
behandling? Hvorfor kan man samle frø af blåblomstrende
planter – og få pink blomster som resultat? På et
tidspunkt var det logisk at begynde at dele ud, både af min
viden og af de frø, som jeg efterhånden producerede i så
rigelige mængder i min have. De første frø blev solgt i
poser på et loppemarked til ligesindede haveelskere. Og med
min baggrund som journalist lå det lige for at skrive om
planter og frø i et on-line nyhedsbrev, der samtidig
fungerede som salgsorgan for mit stadig ekspanderende frø-sortiment.
Antallet
af læsere af nyhedsbrevet har været støt stigende gennem årene,
og antallet af kunder ligeså. Med stor og god respons fra
mange af de trofaste læsere og kunder, som har fulgt mig
gennem årene, har jeg nu taget det sidste skridt til at
etablere en ’rigtig’ frøhandel ved at åbne Albinus Frø.
Om mine frø
Langt
de fleste af de frø, jeg sælger, er dyrket i min egen have.
Derudover får jeg frø fra forskellige leverandører med gode
haver og hjembringer fra rejser i udlandet. Jeg indkøber også
enkelte frø - hvis jeg støder på nogle, som jeg bare må
ha' i sortimentet. Endelig holder jeg af at drage naturens
planter ind i haven og samler også frø i naturen. Jeg prøvespirer
altid nye frø og sælger kun frø, der har vist god
spireevne. Jeg håndpakker alle mine frø. De er høstet og
sorteret i hånden og derefter pakket i brune
papirsposer.
Blandt
stauderne finder man frø af bl.a. den den yndige eng-nellikerod,
af duehoved
med de fede, pink blomster og af den statelige skælhoved.
Blandt
de etårige sommerblomster kan man gå utraditionelle veje og
købe frø af den giftige, men smukke bulmeurt,
af den vidunderlige vidunderblomst
eller af voksurten
med de spektakulære farver.
Har
man mod på at frøformere sine egne buske og træer, kan man
give sig i kast med frø af duetræet
eller himalaya
honeysuckle med de karamelsmagende bær.
Frø
af vilde, indiske agurker
eller den giftige, Mariehøne-lignende paternosterbønne
findes også i sortimentet.
Se hele frøsortimentet og læs mere om Albinus
Frø på www.albinusfro.dk
Yderligere
oplysninger fås hos Tine Albinus, info@albinusfro.dk
eller på tlf. 60 73 71 05.
|