|
|
|
|
|
Svar modtaget om
"Sjelle" |
Hvor
stammer navnet Sjelle fra???
Stammer navnet fra en slægtning???
Har du svaret så sendt til venligst til: kontakt@sjelle.dk |
Har
du en historie, et billede fra Sjelle og omegn, send venligst det til Sjelle.dk <klik
her> |
| Svar modtaget den: |
Svar: |
| 03.01.2003 |
Jeg tror navnet Sjelle
stammer fra wedelslund hvor den hed
Sjelleskovgaard i 1563.
MVH.
Gert Vestergaard Pedersen
gevp@stofanet.dk
|
| 12.01.2003 |
Gert skriver om Sjelle bynavn, men det skal ikke
staves "Sjelle". Jeg skal vende tilbage senere med den rigtige
stavemåde.
Der står på jeres side st der engang var en
træskomand i Sjelle. Der var engang en der hed Rasmus Laursen, han
døde i 1920, han var gift med Karen Marie Nielsen, hun var født på
Vedelslund mølle som datter af Mølleforpagter Christen Nielsen ( som
også var urmager )og Kirsten Jensen fra Skørring.
Er der nogen I Sjelle som ved mere om disse personer og deres
efterkommere.
Hardy Jensen
Ikast
nmb10873@vip.cybercity.dk
|
|
|
| Svar modtaget den: |
Svar: |
| 13.01.2003 |
Hardy Jensen
Ikast har sendt følgende:
Wedelslund
~ Sjelle skovgård
Kendt
fra 1400-tallet som Skoffgart el. Selloff Skouffgaard. Har oprindeligt hørt
under Laurits Hvas til Ormstrup.
Senere i flere generationer under Rostrup- og Skram- og Broberg slægterne.
Blev købt af Fr.IV der nedbrød gården i 1718, og lagde ejendommen
under Skanderborg Ryttergods. I 1768 Overgik den til grev Erik Wedel
Frijs, deraf navnet Wedelslund. Gården blev genopført o.
1770 og midterfløjen opført 1830.Avlsbygninger er opført 1887 efter
en brand..
Wedelslund
Øvre Mølle
Iflg.
Pontoppidan var der ved Sjelleskovgård en mølle som kaldtes Skovgårds
Mølle, som blev nedlagt da Møllen var da genopført og lå i
Wedelslund skov ved en bæk der løber ned i Lyngbygård Å. Den lå der
endnu i 1906 og i 41 fandtes stadig spor. (ÅSÅ-41).
Wedelslund
nedre Mølle
Lå
ved samme bæk, sydligere i skoven. Først omtalt i 1664 so Siellou mølle.Blev
nedrevet o. 1920, men rester fandtes i 41 (ÅSÅ-41) .
I Jydsk almueliv 4 skriver Evald Tang Kristensen
om Hofjægermester Folsach på Vedelslund
11. Spot med det hellige.
300. Hofjægermester Folsach på Vedelslund var noget rå.
af sig. Traf det ind med regn om høsten, når han havde korn på
marken, som var tjenligt til at kjøre hjem, kunde han falde på at true
med hånden op mod himlen og sige: "Kan Du deroppe lade det regne,
så. kan jeg Satan lyne mig lade kjøre ind!" Så gav han ordre til
at spænde for høstvognene. Men inden de alle fik læs på og kom hjem
med det, var det naturligvis drivvådt, og de måtte atter spænde fra.
Til Vedelslund hører megen eng ved begge sider af åen. En sommer havde
det været meget regnfuldt, og åen oversvømmede og tog det meste af høet,
der netop var sat i stak, med sig. Folsach gik derned og bandte. På en
høj knold, som vandet ikke havde nået, fandt han en lille klat tørt hø,
som han stak i lommen. "Da skal den Satan lyne mig komme tør hjem
", sagde han. Men på hjemvejen faldt han af gangbrædtet over åen
og ned i denne, og den lille klat blev alligevel blødt.
Skjønt der er megen skov til gården, nænnede han dog ikke at hugge
noget i den, og det er endnu kjendeligt, at han holdt en nænsom hånd
over den. Når der manglede gavntræ eller tømmer på gården, skulde
han med tømreren, en mand fra Skjorring, ud i skoven for at
finde et træ. Når tømreren så fandt et træ, som han mente kunde
bruges, sagde han det og spurgte, om han skulde fælde det. Folsach så
på træet og sagde så.: "Nej, Satan lyne mig skal du ej!" Således
blev de ved at gå skoven rundt. Omsider sagde så Folsach: "Har
Ras Madsen i Herskind ingen?" (En bonde, der havde megen skov).
"Jo" – "Så må vi derop". Så kjobte han af
denne, i stedet for at hugge i sin egen skov.
M. Sørensen.

|
|
13.01.2003
|
Hardy Jensen
Ikast har sendt følgende:
Mordbrand
i Sjelle
Dødsstraf til den skyldige
FRAMLEV GERN HERREDS TINGBOG .
29/5 1709 - 1/5 1715.
12/2 1710.
(56a)
** provst hr Christen Sommer af Sjelle stævnede
Anne Nielsdatter af Sjelle, som er anholdt i Sjelle præstegård,
for dom angående den mordbrand, hun har forøvet i præstegården,
hvorved øksnehuset og det vesterste hus blev afbrændt,
og fremlagde tingsvidne af Frisenborg birketing 2/2. hun
bekendte mordbranden, som skyldtes, at provsten havde slået
hende og lovet hende en ulykke, hvilket han benægtede.
Anne Nielsdatter og hendes far Niels Lauridsen havde
intet mere i sagen havde at fremlægge, men afventede
dom
(56b)
dom: hun bør miste sit hoved, som sammen med kroppen
skal lægges på stejle, samt miste sin boeslod og
betale erstatning
5/3 1710.
(61b)
** Mads Sommer af Sjelle på hans far hr
Christen Madsen Sommer i Sjelle hans vegne fremstillede
efterskrevne dannemænd, som vidnede om provstens skade,
forårsaget af den ildebrand, hans tjenestepige antændte,
hvorved 70 bindinger blev afbrændt
|
|
|
|
|
|